erhvervsuddannelser

All posts tagged erhvervsuddannelser

Akademiuddannelse (Foto: campusaccess.com)

Akademiuddannelse (Foto: campusaccess.com)

Akademiuddannelserne tages sideløbende med dit arbejdsliv, og niveauet er på højde med erhvervsuddannelserne. Fordi uddannelsen tages sideløbende med dit arbejdsliv, er forløbet også planlagt der efter. Det kan være hårdt at uddanne sig, mens man arbejder, men derfor kan forløbet oftest deles op, så du ikke behøver tage alle moduler i streg. En hel uddannelse består som hovedregel oftest af fem moduler. Desuden ligger undervisningstiden uden for arbejdstiden, så du for eksempel kan sidde på skolebænken om aftenen, mens du knokler på arbejdet om dagen. På den måde mister du hverken arbejde eller løn, men du får til gengæld en bedre uddannelse.

Det smarte med akademiuddannelsen er, at du efter år på arbejdsmarkedet oftest vil have en klar ide om, hvad din branche, arbejdsmarkedet eller din arbejdsgiver forventer og kræver af dig, ligesom du selv vil have bestemte interesser i at specialisere dig i specifikke fagområder. Din uddannelse vil derfor aldrig være ubrugelig.

Akademiuddannelser i mange fag

Akademiuddannelsen kan tages i utallige fag og afskygninger. For eksempel i informationsteknologi, ledelse, økonomi, transport og logistik, reteil og gastronomi.

Du kan for eksempel tage en akademiuddannelse som merkonom i to år. Undervisningstiden vil ligge om aftenen, så du kan passe dit arbejde om dagen. Adgangskravene er en endt gymnasieeksamen og to års relevant erhvervserfaring. På akademiuddannelsen kan du for eksempel målrette uddannelsen finansiel rådgivning, og du vil få en grundkursus i matematiske færdigheder med henblik på økonomisk rådgivning. Du vil blive undervist i ligninger, funktionsanalyse, rentes regning, differentiering og sandsynlighedsregning.

Find akademiuddannelser her: http://www.viauc.dk/videreuddannelse/Sider/Akademiuddannelser.aspx